Ingrid Soldal Eriksen - Ingridse@ruc.dk, sociolog og ph.d.-stipendiat ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Ingrid undersøger danske partnerdrab i sin ph.d. Projektet tager udgangspunkt i en kvantitativ tilgang, hvor politisager om danske partnerdrab systematisk kodes og anvendes til statistiske analyser. Formålet med forskningsprojektet er at kortlægge hvilke individuelle, relationelle og situationelle faktorer, der øger risikoen for partnerdrab. Ph.d.-projektet vil bidrage med en systematisk og kriminologisk forskningsbaseret kortlægning af partnerdrab, der på længere sigt skal bidrage til at udvikle målrettede og effektive forebyggelsesstrategier. Baggrunden for projektet er, at partnerdrab udgør den største enkeltstående underkategori af danske drab, at andelen af partnerdrab ikke falder på samme måde som øvrige drab og at kvinder typisk er ofre.

Anne Heiberg Goor - ahg@soc.ku.dk, sociolog og ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Anne er uddannet fra Københavns Universitet og skriver ph.d. om de kønnede aspekter af partnervold. Ph.d.-projektet er opstået på baggrund af 2024-revideringen af Servicelovens § 109, som medfører, at alle personer uagtet kønsidentitet i dag har ret til samme tilbud, hvis de udsættes for vold i en nær relation. Af paragraffen fremgår det, at personer, som har oplevet vold i en nær relation, har ret til at modtage "omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer", og det er netop forskningsprojektets ambition at belyse, hvad sådanne kønsmæssige aspekter indebærer. Med udgangspunkt i interviews med kvinder og mænd belyser forskningsprojektet, hvordan køn influerer og interagerer med de strukturer og relationer, som bringes i spil, når en person udsættes for vold af en partner. Projektet fokuserer herunder på, hvordan oplevelser med partnervold er forankret i kønnede forestillinger om vold, følelser og offerskab.

Bushra Hanif - bushra@ruc.dk, ekstern lektor, lingvist med speciale i vold mod kvinder 

Bushra er lingvist og ekstern lektor ved Roskilde Universitet med speciale i vold mod kvinder. I samarbejde med @Dansk Kvindesamfunds Krisecentre har hun forsket i voldsudsatte minoritetskvinders modstand og responser på vold i nære relationer samt i systemvold. Med afsæt i Responsbaseret Praksis, etnografi og narrativ analyse undersøgte Bushra de komplekse krydsfelter mellem kønsbaseret vold, etnicitet og systemiske uligheder. Hendes arbejde belyser voldens og modstandens dobbelte terræn og giver kritiske indsigter i kvindernes levede erfaringer, styrke og handlemuligheder i mødet med vold og stigmatisering. Hendes ph.d.-afhandling udgør et væsentligt og nyskabende bidrag til voldsforskningen ved analytisk at forskyde fokus fra offergørelse til handling og ved systematisk at dokumentere, hvordan modstand og responser udfolder sig i samspil med sociale og institutionelle praksisser. Dermed åbner arbejdet for nye måder at forstå, beskrive og intervenere i vold på, som i højere grad tager højde for voldsudsatte kvinders handlekraft og de magtrelationer, der former voldens betingelser.

Didde Hauch, dhauch@health.sdu.dk, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d. med speciale i stalking, postdoc ved Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, SDU

Didde har i sit ph.d.-projekt undersøgt de psykosociale konsekvenser af stalking og de behov, som stalkingudsatte oplever. Op mod 98.000 danskere udsættes årligt for stalking, men viden om konsekvenser for mentalt helbred og mødet med hjælpesystemet er fortsat begrænset. Projektet har bygget på kvantitative analyser af data fra danske hjælpsøgende stalkingudsatte, herunder deskriptiv statistik, regressionsanalyser og latent klasseanalyse af stalkingmønstre og psykiske følgevirkninger. Derudover undersøgte Didde de udsattes oplevelser med politiet samt internationale forskningsresultater gennem et systematisk review. Projektet bidrager med ny viden, der kan styrke støtte, behandling og forebyggelse af stalking. Projektet blev afsluttet i oktober 2025. Didde er udover sin post doc-stilling vidensmedarbejder ved Dansk Stalking Center.

Natascha Hareskov Jensen - nhj@psy.au.dk, psykolog og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Nataschas ph.d.-projekt undersøger, hvad der karakteriserer og former erkendelsesprocesser blandt voldsudsatte, herunder hvordan de fortolker og definerer deres oplevelser. Mange voldsudsatte genkender ikke deres oplevelser som voldelige. Projektet interesserer sig derfor bl.a. for, hvad der kendetegner og skaber oplevelser af ikke-erkendelse, hvordan erkendelsesprocessen formes i krydsfeltet mellem materielle og diskursive omstændigheder, og for de strategier, som voldsudsatte gør brug af, for at udvikle deres forståelse af deres oplevelser. Målet er at generere viden, der kan styrke indsatser for at støtte voldsudsatte i erkendelsesprocessen og søge hjælp. Projektets data består af dybdegående interviews med personer, som har været udsat for vold i et tidligere parforhold. Nataschas forskning er forankret i feministisk og kritisk teori.

Linda Nørgaard Madsen - lnm.ioa@cbs.dk, sociolog og ph.d.-stipendiat ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School

Lindas ph.d.-projekt er støttet af Offerfonden og undersøger, hvordan danske ansatte i politiet oplever at arbejde med partnervoldshændelser og partnervoldsofre. Dette undersøges i en periode kort efter, at der er sket store lovmæssige ændringer og organisatoriske forandringer i politiets tilgang til sådanne sager, såsom at psykisk vold og stalking blev kriminaliseret i henholdsvis 2019 og 2021, samt at en traumeinformeret praksis til bl.a. partnervold er blevet forsøgt implementeret siden 2021, hvortil der blev ansat interne konsulenter med voldsfaglig viden. Projektet baserer sig på kvalitative interviews med beredskabsbetjente, efterforskere og interne konsulenter fra flere danske politikredse. Linda fokuserer især på følelser, dilemmaer og udfordringer i arbejdet, samt udviklingen i politiets arbejde med disse typer sager

Trine Cosmus Nobel - nobel@ruc.dk, sociolog og ph.d.-stipendiat ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Trine er sociolog og arbejder på sin ph.d.-afhandling om kulturelle opfattelser og grænsedragninger af seksuelle krænkelser. Mere specifikt undersøger hun, hvordan grænserne for, hvilke handlinger der tilskrives mening som seksuelt krænkende og moralsk uacceptable, forhandles – og hvordan sådanne forhandlinger påvirker ofre. Hun fokuserer særligt på, hvordan juridiske klassifikationer og logikker væves sammen med og bliver afsæt for sådanne forhandlinger. Derudover er hun interesseret i, hvordan juridiske narrativer kan facilitere individualisering og tilsløring af strukturelle aspekter af seksuelle krænkelser, fx kønnede uligheder. Hun trækker på både multifaktorielle surveyeksperimenter og fokusgrupper.

Emilie Lyng Rasmussen - emra@socsci.aau.dk, sociolog og ph.d.-stipendiat ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, AAU

Emilies ph.d.-projekt undersøger, hvordan formel hjælp til voldsudsatte kvinder praktiseres, erfares og gøres meningsfuld i og omkring danske kvindekrisecentre. Med særligt fokus på, hvordan hjælp forhandles i interaktioner mellem krisecenterbeboere og ansatte, analyserer projektet de epistemiske og relationelle processer, hvor viden, anerkendelse og støtte tager form. Undersøgelsen bygger på etnografisk feltarbejde, deltagerobservationer, shadowing og narrative interviews gennemført på tværs af fire danske krisecentre. Projektet er forankret i feministiske, socialkonstruktivistiske og symbolsk-interaktionistiske perspektiver og har til formål at generere praksisnær viden om, hvornår og hvordan hjælp opleves som meningsfuld og styrkende – eller ej. Projektet er finansieret af Offerfonden.

Ida Nielsen Sølvhøj - idns@sdu.dk, antropolog og ph.d. i folkesundhed med speciale i psykisk partnervold
Postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Ida har i sit ph.d.-projekt undersøgt oplevelser med psykisk vold i parforhold samt fagpersoners organisatoriske indsatser og rådgivningspraksisser i relation til psykisk vold, set fra fagpersoners perspektiv. Gennem multi-sited etnografisk feltarbejde sætter ph.d-projektet skarpt på den psykiske volds subtile karakter fra forskellige vinkler og domæner: Interpersonelle erfaringer, institutionelle strukturer og professionelle praksisser. Feltarbejdet er udført på et kvindekrisecenter, et mandecenter og en hotline målrettede personer, der er berørt af vold i nære relationer. Afhandlingen har særligt fokus på at forstå de mekanismer, der kendetegner voldens mere skjulte udtryk, begrebsliggjort som voldens subtiliteter. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan psykisk vold opleves, navngives og håndteres samt hvordan subtile voldsmønstre udspiller sig og genkendes forskelligt afhængigt af kontekst.

William Østerby Sørensen - williamoesterby.soerensen@eui.eu, sociolog/Politolog og ph.d.-stipendiat ved Department of Political and Social Science, Det Europæiske Universitets Institut

William undersøger i sit PhD-projekt det såkaldte "Nordiske Paradoks", der henviser til at skandinaviske kvinder rapporterer de højeste forekomster af vold mod kvinder i Europa. I projektet sammenligner han institutionaliserede forståelser af vold mod kvinder i Danmark og Italien for at undersøge hvorvidt og hvordan forskelle i voldsforståelsen kan hjælpe med forklare paradokset. Han arbejder med et bredt datagrundlag, herunder kvantitative målinger af vold, analyser af politiske dokumenter samt interviews med praktikere. Hans generelle interessere er i at komparativt analysere voldsfaglig politik og praksis i et historisk og europæisk perspektiv.

Anna Ramsing Lindhardtsen - annarali@cc.au.dk, litterat og ph.d.-stipendiat ved Nordisk sprog og litteratur, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Anna arbejder i sit ph.d.-projekt med skildringer af seksualiseret vold og overgreb i skandinaviske, autofiktive romaner, der er udgivet efter #metoo gik viralt i 2017. Med et teoretisk ståsted i retorisk fiktionalitetsteori, feministisk narratologi og vidnesbyrdsteori undersøger hun, hvordan fiktionalitet kan bruges som en meningsfuld retorisk ressource til at fortælle om overgrebserfaringer, samt hvordan romanerne er blevet modtaget som en del af den offentlige MeToo-debat. Projektet er således todelt: Dels gennemføres næranalyser af værkernes interne dimensioner med fokus på, hvordan romanerne skildrer overgreb, grooming, samtykke og magt. Dels foretages analyser af romanernes reception med udgangspunkt i forfatterinterviews, anmeldelser, debatindlæg og læserkommentarer. Projektet bidrager med viden om, hvordan litteratur kan skabe et rum for alternative vidnesbyrd, hvor ofre og overlevere har mulighed for at fortælle deres historie.